FindAlt sagen på Computerworld.dk

april 12th, 2007 by Stefan Juhl

Computerworld har idag en fin artikel vedrørende sagen med FindAlt.com domænet, som jeg skrev om i mit forrige indlæg.

Mads Elkær fra Computerworld fik igår snakket med hhv. René Mogensen fra Datahjælp, Carsten Rysgaard fra Berlingske Digital, og så mig. Artiklen får meget godt fortalt om vores side af sagen, og for den sags skyld også Berlingske’s side af sagen, vil jeg mene.

I artiklen fortæller Carsten Rysgaard bl.a. at de har forsøgt, at købe domænet gennem stråmænd. Så mine formodninger om nogle af de købstilbud vi har modtaget på domænet, viser sig at være korrekte.

Ifølge Carsten Rysgaard var brevet fra deres advokat mest en opfordring til at Datahjælp skulle tage kontakt til Berlingske, og desuden skulle Berlingske have haft ringet for at få en dialog igang.

Det kan godt være at de har haft ringet, men de har ikke snakket med René fra Datahjælp. Så Berlingske, næste gang kan I evt. forsøge en ekstra gang, hvis telefonen ikke bliver taget. Hvis det stadig ikke lykkes, så kan jeg bl.a. anbefale email - I kan jo bare skrive, og bede om at blive kontaktet.

Det lyder meget godt, at brevet fra Berlingske’s advokat mest er en opfordring til at kontakte dem. Men i mine øjne er hhv. breve fra advokater, eller tonen der er brugt i brevet, ikke noget der ligefrem lægger op til en god dialog. Dernæst skal det siges, at vi jo ringede til advokaten, og derigennem kunne forstå at brevet skulle tages seriøst - altså heller ikke ligefrem noget man ville forstå, som oplæg til en dialog.

På trods at skævheden i Carsten Rysgaard’s udtalelser ift. vores opfattelse af advokatens henvendelse, så vælger jeg at tro på at hans udtalelser er oprigtige.

Vi vil da meget gerne tage en dialog med Berlingske Digital om det her, men det skal lige understreges, at vi jo netop ikke har nogen generel interesse i at sælge domænet. Så det må være Berlingske Digital, der tager kontakt til os.

Postet under Internet Jura |

4 kommentarer til “FindAlt sagen på Computerworld.dk”

  1. Anders Carlsen siger:

    Hej Stefan Juhl

    Jeg har netop lige læst om din sag. Om kom til at tænke på en lignende sag omkring domænet vuf.dk, hvor vist nok, Frederiksberg Voksen Undervisnings Center, forsøgte at presse og true en person til at overgive et domæne som en mand lovligt havde erhvervet.

    Hjemmesiden kan netop nu stadigt ses i googles cache, hvis du søger på vuf.dk . Afgørelsen på sagen faldt ud til den oprindelige ejers fordel.

    Jeg håber at du i denne sag har mod til at stå fast på din ret til at eje og beholde dit domæne. For som det bliver skrevet i ComputerWorld er det den store, som med sin økonomiske magt forsøger at trygne den lille. Men jeg tror ikke at Berlingske Tidne kommer særligt langt med en retssag.
    FindAlt er ikke noget brand, Berlingske Tidne har intet at komme efter.

    Måske er det grundet til at de ikke har kontaktet dig og istedet hyre en advokat til at ryste dig lidt og ser om du ikke bliver bange.

  2. Stefan Juhl siger:

    Anders, jeg tror Berlingske Digital’s indledende handling bunder i en af de to følgende:

    Dyb inkompetence: de aner slet ikke hvordan det hele hænger sammen, og benytter derfor deres advokat, hvis viden ligger på et mindst ligeså fjernt sted.

    En smule indsigt: de ved faktisk hvordan tingene omkring .com domæner hænger sammen, og ved derfor at de ikke har en reel chance for at tilkæmpe sig domænet. De vælger derfor at satse på, at vi ikke ved noget, og forsøger at skræmme os med trusler gennem advokaten.

    Vi står fast, og gør alt vi er i stand til, for at forsvare vores ret. Som jeg nævnte i det forrige indlæg, så har vi lavet en indsigelse mod deres varemærkeregistrering, så det er der sagen er indtil videre.

  3. Anders Carlsen siger:

    Ja jeg fik først læst det forrige indlæg efter at jeg havde skrevet.

    Og det glæder mig at i står fast. Jeg ved dog at det aldrig er rart at blive truet med en advokat og at det derfor er rart at mærke sympati fra andre.

    Jeg glæder mig til at høre afgørelsen omkring varemærkeregistreringen, for det virker også for mig helt vild at man kan tage patent på så almindelige danske ord.

    Men når inkompetancen er så udbredt kan man jo godt frygte at den rækker langt ind i retssystemet.

    Berlingsk Tidne burde indse deres fejl og komme med en pæn undskyldning til dig offentligt.

    Iøvrigt er domænet findalt.se ledigt.
    Jeg overvejer om jeg skal købe det. ;-)
    Men ikke seriøst nok til at jeg gør det.

  4. Tommy Frøkjær siger:

    Vil bare sige, at jeg også følger spændt med. Efter 7 måneder, synes jeg dog det er svært at vurdere eventuelt fremskridt, selvom jeg kan se der er en god håndfuld indlæg ved POVS.

    Held og lykke med det - hvis Berlingske vinder, er der noget helt galt.

Skriv en kommentar

Stefan Juhl